Vi mødte Cornelia en solskinsdag på Islands Brygge. Evrlily var stadig blot en tanke, men Cornelia sad der i solen og tegnede så smukt. Vi gik hen og introducerede os selv. Fortalte at vi ledte efter nogle kunstnere og komplimenterede hendes værk.
Heldigvis blev hun ikke skræmt, og vi er stolte af, at kunne præsentere hende som én af Evrlily's kunstnere.
Cornelia har en passion for geometri og symmetri. Hun lader sig inspirere af alverdens ting omkring hende - solnedgangens farver og de naturlige formationer som hun oplever på aftenturen med sin hund, fortovsfliserne i Tunesien, eller de flotte indviklede mønstre i islamisk geometri og illuminations kunst hun kender fra sin tid i Mellemøsten.
Cornelia har tegnet et flot geometrisk stamtræ, som hun selv beskriver således: "Der er ingen familier der er ens. Familier findes i alverdens størrelser, faconer og konstellationer. Min egen familie er et godt eksempel på dette, og det var min største inspirationskilde til det stamtræ jeg har tegnet. Det er ikke intentionen at dette skal fungere som et traditionelt stamtræ. Dette familietræ er cirkulært, og forgrener sig ikke ud på begge sider af familien. I steder placerer du navnene på dem, du har kær, rundt omkring dig, uanset om det er din familie, din bedste ven eller din hund."
Det er første gang at Cornelia skal sælge sin kunst kommercielt, og vi er stolte af at kunne præsentere et unikt og personligt stamtræ her hos Everlily.