TRÆRAMMER


KAN EN RAMME VÆRE BÅDE SMUK OG BÆREDYGTIG?

Vores ramme er designet og håndlavet i Danmark. Den er enkel i sin helhed og fuldender udtrykket på stamtræerne uden at være diskret.

Rammerne er lavet af overskudstræ fra byggerier, som ellers ville være kasseret - og vi er ret stolte af resultatet. En fin stilren, men alligevel ikke diskret ramme. Vi skærer ikke små knaster fra, og vi beholder de stykker, hvor farven er ujævn - det er en del af charmen.

Vi har indrettet et lille snedkeri i Sorø, hvor vi selv fremstiller rammerne, og selvom selve processen er en kende ensformig, er der alligevel en helt speciel tilfredsstillelse i, helt selv og med egne hænder, at producere et færdigt og flot produkt.

Vores første serie af trærammer af lavet af egetræslister. Listerne er overskudstræ fra en støjdæmpende panelvæg, der blev bygget til en større virksomhed i Slagelse.

Plakaterne monteres med kiler på bagsiden, og sidder derfor bedre fast end den traditionelle magnet-plakat-skinne.